Forbrugerisme som en politisk ideologi er centreret omkring troen på, at forbrugernes frie valg og beslutningskraft bør drive økonomien i et samfund. Det lægger vægt på vigtigheden af forbrugernes efterspørgsel, forbrugerrettigheder og forbrugerbeskyttelse. Ideologien foreskriver, at forbruget af varer og tjenesteydelser ikke kun er en rettighed, men også gavnligt for økonomien og samfundet som helhed. Den opfordrer til erhvervelse af varer og tjenesteydelser i stadig større mængder og forbinder ofte personlig lykke, national fremgang og økonomisk succes med forbrugsniveauet.
Rødderne til forbrugerisme som en politisk ideologi kan spores tilbage til den industrielle revolution i det 18. og 19. århundrede. I løbet af denne periode blev masseproduktion mulig på grund af fremskridt inden for teknologi, hvilket førte til en stigning i tilgængeligheden af varer. Dette, kombineret med opkomsten af en middelklasse med disponible indkomster, førte til en ændring i samfundets værdier i retning af forbrug. Tanken om, at forbrug var en vej til lykke og samfundsmæssig fremskridt, begyndte at slå igennem.
I det 20. århundrede blev forbrugerismen mere fremtrædende og blev yderligere drevet af reklame og markedsføring. Virksomheder begyndte at forstå magten ved at påvirke forbrugeradfærd og begyndte at investere tungt i reklamekampagner. Dette førte til skabelsen af en forbrugerkultur, hvor individer blev opfordret til at købe mere og mere.
Det politiske aspekt af forbrugerisme blev mere udtalt i midten af det 20. århundrede. Forbrugerrettighedsbevægelsen opstod og kæmpede for forbrugernes rettigheder og beskyttelse mod uetiske forretningsmetoder. Denne bevægelse førte til oprettelsen af forskellige forbrugerbeskyttelseslove og -myndigheder over hele verden.
I slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede er forbrugerismen blevet kritiseret for sin miljømæssige påvirkning og dens bidrag til social ulighed. Kritikere hævder, at ideologien fremmer overforbrug, hvilket fører til udtømning af naturressourcer og miljøforringelse. De hævder også, at den forværrer social ulighed ved at skabe en kultur, hvor selvrespekt er knyttet til materielle ejendele.
Trods disse kritikker forbliver forbrugerismen en dominerende ideologi i mange samfund, der former økonomiske politikker og forbrugeradfærd. Den fortsætter med at udvikle sig, med de seneste tendenser fokuseret på bæredygtig og etisk forbrug som svar på miljømæssige og sociale bekymringer.
Hvor ligner din politiske overbevisning Consumerism spørgsmål? Tag den politiske quiz for at finde ud af det.
